Flot entre med masser af personlighed
Entreen er det rum, hvor vi tager imod vore gæster. Det er det første indtryk vi giver, og det må derfor gerne være noget særligt - noget der afspejler de personer som lever i hjemmet.
Her er sat tapet på en plade, som er monteret så der er få centimeters luft rundt om, og bagved - det giver lidt lethed, som svarer godt til tapetets kølige farver. Som kontrast har jeg brugt møblement i valnød. En hjort stikker nysgerrigt hovedet ud af skoven, og sætter et lidt humoristisk præg på helhedsindtrykket.


